For at imødekomme et behov for at afdække et hidtil underbelyst område, startede Kræftens Bekæmpelse og Odense Kommune i 2014 en undersøgelse af skolebørns transportvaner. Formålet var at indsamle omfattende og valide data til en overkommelig pris og uden at belaste skolernes travle hverdag mere end højest nødvendigt. Intentionen var, at så mange kommuner som muligt på sigt ville benytte undersøgelsen. I 2016 blev undersøgelsen overdraget til TransportLaboratoriet Aps, som siden har drevet den med det samme formål. Undersøgelsen er sidenhen blevet suppleret med data omkring elevers oplevede tryghed på skolevejen og kaldes nu Transport- og Tryghedsundersøgelsen. Dette indeks udgives på opfordring af forespørgsler fra mange deltagende kommuner og andre med interesse i området om, at foretage en sammenligning på tværs af kommunegrænser. Ambitionen er desuden at levere data, som frit kan benyttes og skabe fokus på sund, sikker og bæredygtig skoletransport samt skabe et grundlag for bedre beslutninger på transportområdet.

Hvordan er data indsamlet?

I de deltagende kommuner er samtlige kommunale skoler blevet besøgt af en dataindsamler, såfremt det har praktisk muligt. Private skoler og friskoler har været inviteret til deltagelse, men har ikke været pålagt at deltage. På hver deltagende skole, er én tilfældig udvalgt klasse fra hver årgang blevet besøgt, og denne repræsenterer således hele årgangen på skolen. Blandt de kommuner, som har valgt at få TransportLaboratoriet til at gennemføre en Transport- og Tryghedsundersøgelse, er mere end 90 % ud af samtlige skoler i kommunen blevet besøgt. Den grundige metode har desuden været udslagsgivende i en svarprocent i de besøgte klasser, der også gennemsnitligt var på over 90 %.

Indekset baseres på data fra de kommuner, som har fået gennemført undersøgelsen de seneste 5 år. Hvis en kommune har fået undersøgelsen gennemført flere gange, optræder kommunen med udelukkende med data fra den seneste undersøgelse.

Hvem bidrager med data?

Data stammer fra undersøgelser i 25 kommuner: Aalborg, Aarhus, Albertslund, Billund, Esbjerg, Favrskov, Fredensborg, Furesø, Gentofte, Gladsaxe, Guldborgsund, Herlev, Horsens, Hørsholm, København, Kolding, Lolland, Mariagerfjord, Nyborg, Odense, Ringsted, Roskilde, Rudersdal, Silkeborg og Sønderborg.

De deltagende kommuner har gennemført Transport- og Tryghedsundersøgelsen med henblik på at følge udvikling, identificere potentielle indsatsområder samt generelt sikre et datadrevet beslutningsgrundlag for forbedringer af trafikale forhold og for at målrette kampagner. Undersøgelsen giver mulighed for at bidrage til sundhedsfremme, tryghed på cykelstierne og i trafikknuder omkring skoler, reduktion af trafiktrængsel, CO2 og partikeludledning.

Forbehold

Sammenlignelighed på tværs af kommuner skal tages med forbehold for, at der er store geografiske, demografiske og bebyggelsesmæssige forskelle på landets kommuner. Der tages ligeledes forbehold for at data er indsamlet over en periode på 6 år (2016 – 2021). Desuden tages der forbehold for at gennemsnit på tværs af de deltagende kommuner endnu ikke kan betegnes som værende landsrepræsentativt.

Aktiv transport

Aktiv transport defineres i indekset som en transportform, hvor fremdriften primært er et resultat af egen fysiske aktivitet. I undersøgelsen er transport til skole inddelt i 10 forskellige transportformer, hvor de aktive indebærer: gang, cykling, skateboard/rulleskøjter/løbehjul mv. og elcykel.

De inaktive transportformer indebærer: bil, bus, tog, transport i ladcykel, scooter/knallert og eldrevet køretøj (eldrevet løbehjul, skateboard mv.). Tabel 1 viser andelen af aktiv transport i de enkelte
kommuner.

Tabel 1. Indeks over andel af skoleelever på kommuneniveau, som har transporteret sig aktivt til
skole. Vægtet for kommunestørrelse.

Cykelhjelmsbrug

I undersøgelsen er elever, som har cyklet til/fra skole, blevet spurgt til, om de bruger cykelhjelm på undersøgelsesdagen. Dermed indgår kun cyklende elever og ikke elever, som har brugt hjelm på skateboard og lign. Andelen af cykelhjelmsbrugere fremgår af tabel 2.

Tabel 2. Indeks over andel af cyklende skoleelever på kommuneniveau, som har brugt cykelhjelm til
skole. Vægtet for kommunestørrelse.

Tryghed

I 2018 blev undersøgelsen udvidet og omfattede derefter også spørgsmål omkring tryghed på skolevejen. Indtil videre eksisterer der tryghedsdata fra 18 forskellige kommuner. Elever fra 3. til 9. årgang, som i løbet af skoleåret har transporteret sig som blød trafikant (gående, cyklende eller skateende), er blevet bedt om at vurdere trygheden på deres skolevej. I tabel 3 ses indekset over andelen af bløde trafikanter, som føler sig overvejende trygge på deres skolevej i de deltagende kommuner.

Tabel 3. Indeks over andel af bløde trafikanter på kommuneniveau, som føler sig overvejende trygge
på vej til skole. Vægtet for kommunestørrelse.

© TransportLaboratoriet Aps