Video-instruktioner kan være en hurtig og omkostningslet metode til at udbrede f.eks. kendskab til cykelleg eller andre cykelaktiviteter.

Som konsekvens af Corona-pandemien har skoler og børnehuse haft behov for inspiration til endnu flere ude- og bevægelsesaktiviteter. Det har givet rigtig mange lyst til at cykle, hvilket vi tydelig kan mærke på fortællinger fra lærere og pædagoger i Odense Kommune. Det har skabt et behov for helt konkrete idéer og guidning til, hvordan man kan lave cykellege for børnene.

Derfor har vi i Odense Kommune fået lavet en række instruktionsvideoer til cykellege, som er ”Corona-sikre” i den forstand, at de ikke involverer fælles legetøj eller udstyr og ikke har berøringslege.

Videoerne blev skudt på et par timer på en solrig eftermiddag, og det blev i alt til 8 små videoer á 1 til 4 minutters varighed. Vi benyttede et lokalt firma, og en video koster ca. 4-6.000 kr. afhængigt af, om der skal tekstes og antal redigeringer.

Videoerne ligger her på vores hjemmeside og kan derfra deles til lærere og pædagoger på skoler og i børnehuse. Forældre kan også kigge med og blive inspireret.

På den måde får man hurtigt et nyt værktøj delt blandt mange aktører og understøttet interessen for cykling blandt børn og voksne. Vi har fået mange positive reaktioner på initiativet.

 

Carsten Harboe Hedeager, projektmedarbejder Cykelleg

 

No TweetBacks yet. (Be the first to Tweet this post)

Share

About Author

(0) Readers Comments

Comments are closed.