I 2012 udarbejdede Odense Kommune sammen med Gehl Architects en ny og anderledes plan vedr. etablering af SuperCykelstier i Odense. Planen tog udgangspunkt i forskningsprojektet ”Cykelliv” og betyder, at en SuperCykelsti i Odense langt fra kun er en cykelmotorvej. For at tiltrække alle typer cyklister, er en SuperCykelsti i Odense tillige en oplevelsesrig, effektiv, sikker og tryg cykelrute. I Odense er visionen følgende: En SuperCykelsti tilgodeser mange forskellige behov således, at alle byens brugergrupper oplever, at det er en super god cykelsti for netop dem.

Hovedfokus er at skabe fremkommelighed, tryghed og variation i et samlet ruteforløb og på sigt i et større supersti-netværk. Cyklisterne i Odense skal føle sig prioriterede og have de bedst mulige rammer for at komme trygt og godt frem gennem byen, og samtidig motiveres til at vælge cyklen oftere. En SuperCykelsti inspirerer og inviterer Odenses borgere til at bruge stien ofte ved at tilbyde borgerne en let interaktion med byens herlighedsværdier og med byens øvrige brugere.

Der er arbejdet med fremkommelighed i bl.a. kryds og på strækninger i form af ekstra brede stiforløb, Der er desuden arbejdet med trygheden, så cykelstierne også er brugbare om aftenen og natten. Men er også arbejdet med oplevelser langs ruten, fordi det oplevede tidsforbrug har en meget nær sammenhæng med stiens udtryk. Målet var, at brugerne tilbydes den hurtigst mulige rute med så få forhindringer og stop som muligt, og at turen kan foretages i det ønskede tempo.

Projektet består af disse delstrækninger:

• Langesøstiens forlængelse
• Næsbyvej
• Slettensvej
• Bymidten – Vollsmose
• Vollsmose – Agedrup

Delstrækningen i Vollsmose er udgået af projektet, da den implementeres af Vollsmoseprojektet udenfor dette projekt.

Kortet viser de nye SuperCykelstier sammen med de på det tidspunkt planlagte SuperCykelstier, som nu er etableret udenfor dette projekt.

Langesøstiens forlængelse

Langesøstien er en nedlagt jernbanestrækning, som nu er forbedret imellem Pårup og Korup. Der er udført følgende forbedringer på denne delstrækning:

• Bredden er blevet udvidet til 3 m.
• Belysningen er nu LED med mulighed for natsænkning i stedet for at slukke hver anden lampe.
• Nye træer på udvalgte steder.

Der er tale om en lang og lige strækning på et nedlagt jernbanetracé. Bredden er blevet udvidet til  3 m., og belysningen er nu LED med mulighed for natsænkning i stedet for at slukke hver anden lampe. Desuden er der etableret stivejvisning.

 

Stien benyttes meget af cykelpendlere, motionscyklister, løbere og gående, og derfor er breddeudvidelsen en vigtig kvalitet.

Næsbyvej

Der er udført følgende forbedringer på denne delstrækning:

• Bredden er blevet udvidet med ½ m på Næsbyvejs østlige side imellem Åløkke Allé og Bogensevej
• På Næsbyvej nord for Bogensevej er granitkantstene skåret skrå, således at den effektive stibredde er forøget med 0,4 m. i hver side.
• Venstresvingsbane for cyklister ved Thorslundsvej.
• Bedre regulering af cyklister i signalanlæggene på Næsbyvej.
• LED belysning ved dobbeltrettet cykelsti vest for Næsbyvej nord.

Før – østsiden af Næsbyvej imellem Åløkke Allé og Bogensevej.

 

Stiens bredde er udvidet med ½ meter på østsiden af Næsbyvej imellem Åløkke Allé og Bogensevej.

 

Der er lavet en venstresvingsbane for cyklister ved Thorslundsvej.

 

Ved at skære granitkantstenen skrå på Næsbyvej nord for Bogensevej, er asfaltrampen reduceret fra ca. 60 cm. til 20 cm., således at den effektive stibredde er forøget tilsvarende.

Slettensvej

Etableringen af 2 – 1 vej på Slettensvej kunne ikke få den nødvendige politigodkendelse. Politiet accepterede i stedet en samlet kørebanebredde på 5,6 m. med enkelt bred linje imellem kørebanerne og cykelbaner etableret i 1,7 meters bredde med rød asfalt og cykelsymboler.

Før, Slettensvej med smalle cykelbaner.

 

Cykelbaner etableret i 1,7 meters bredde med rød asfalt og cykelsymboler.

 

  

Den røde belægning er af samme farve og kvalitet, som anvendes bredt i hele Holland og klart signalerer cykeltrafik.

Bymidten – Vollsmose

Kertemindestien er en nedlagt jernbanestrækning, som i mange år har fungeret som cykelsti imellem bymidten og Vollsmose. Der er udført følgende forbedringer på denne delstrækning:

• Ny dobbeltrettet SuperCykelsti langs med Thomas B. Thriges Gade.
• Vejtræer.
• LED belysning på Kertemindestien med mulighed for natsænkning i stedet for at slukke hver anden lampe.
• Bænk og affaldskurv 6 steder på ruten.
• Nye træer på udvalgte steder på Kertemindestien.

 

Stien kobler til den nye dobbeltrettede SuperCykelsti fra bymidten – krydsombygningen er ikke en del af dette projekt.

 

 

Den nye SuperCykelsti er udført med fodgængerfelt og markering for synshandicappede.

 

 

Før, Thomas B. Thriges Gade med 2 kørespor i hver retning og en enkeltrettet cykelsti.

 

 

De nye træer på Thomas B. Thriges Gade vil skabe en mere behagelig rute for cyklisterne.

 

Højresvingsbanen er forsynet med forvarsling, hævet flade og blå markering for at sikre cyklisternes dobbeltrettede passage.

 

Der er placeret bænk og affaldskurv 6 steder på denne rute.

 

 

Her er der markeret vigepligt og stivejvisning.

 

 

Stiens bredde var allerede passende med 3 m., mens der er tilføjet LED belysning.

Vollsmose – Agedrup

Ruten forbinder Vollsmose med Agedrup, og derfra er der cykelstier til Munkebo og Kerteminde. Der er udført følgende forbedringer på denne delstrækning:

• Træer og plantebede ved Odense Å, Havegårdsvej.
• Vigepligt og prioritet af SuperCykelstien ved stikrydsning.
• Stikrydsning forsynet med blå bane og bump for bilisterne på Fridasholmsvej.
• SuperCykelstiens prioritet fremhævet med skilte og blå bane ved Hvenekildeløkken.
• Cyklisternes krydsning sikret med bump på begge sider ved Kærhaven.
• 2 nye stibroer i Agedrup skov.
• 2 bænke med affaldskurve i Agedrup skov.
• Lave LED lamper i Agedrup skov.
• Trafiksanering til 30 km/t med pudebump på Brolandvej.

Før – Havegårdsvej ved Odense Å.

 

De tidligere betonrør på Havegårdsvej ved Odense Å er erstattet med træer og plantebede.

 

Stikrydset er forsynet med tydelig vigepligt og prioritet af SuperCykelstien.

 

 

Stikrydsningen er forsynet med blå bane og bump for bilisterne på Fridasholmsvej.

 

 

SuperCykelstiens prioritet er fremhævet med skilte og blå bane ved Hvenekildeløkken.

 

 

Ved Kærhaven er cyklisternes krydsning sikret med bump på begge sider.

 

 

Med asfalteringen skulle strækningen også kunne ryddes for sne – derfor er der etableret nye stibroer med større bæreevne.

 

 

Der er etableret bænk med affaldskurv 2 steder på strækningen samt lave LED lamper.

 

Den nye østlige stibro.

 

På Brolandvej er der etableret trafiksanering til 30 km/t med pudebump, som er gode både for busserne og for cyklisterne.

Evalueringsmetode

Projektet er blevet evalueret via før- og eftertællinger af cykel- og biltrafikken.

Tællingerne er blevet gennemført via slangetællinger.

Tællested cykler – ÅDT	Førtælling	Eftertælling	Ændring
Langesøstiens forlængelse – ved Pårup Kirke	–	679	–
Næsbyvej – nord for Gammelsø	–	779	–
Slettensvej – syd for Bladstrupvej	204	255	51
Bymidten – Vollsmose – Kertemindevej ved Steinsgade	–	726	–
Vollsmose – Agedrup – Brolandvej nord for Agedrupvej	116	113	– 3
Sum	320	368	+ 15%

 

Tællested biler – ÅDT	Førtælling	Eftertælling	Ændring
Langesøstiens forlængelse – ved Pårup Kirke (bilfri)	0	0	0
Næsbyvej – nord for Gammelsø	–	–	–
Slettensvej – syd for Bladstrupvej	1.152	1.296	144
Bymidten – Vollsmose – Kertemindevej ved Steinsgade (bilfri)	0	0	0
Vollsmose – Agedrup – Brolandvej nord for Agedrupvej	1.186	1.115	-71
Sum	2.338	2.411	+  4%

 

Sted biler – hastighed gns. km/t	Førmåling	Eftermåling	Ændring
Slettensvej – syd for Bladstrupvej	48,0	47,6	– 0,4
Vollsmose – Agedrup – Brolandvej nord for Agedrupvej	40,4	32,5	– 7,9
Gennemsnit	44,2	40,1	–  9%

Slettensvej var både ved før- og eftertællingen etableret med 45 km/t bump.

Brolandvej var ved eftertællingen etableret med 30 km/t bump.

Forventede resultater

Jf. projektansøgningen forventedes projektet at resultere i følgende effekter:

Parameter	Vurderet effekt
Øgning af cykeltrafik	Nogen effekt
Mindskning af biltrafik	Nogen effekt
Effekt på tryghed	Det forventes, at cyklister på stækningen vil opleve en markant øget tryghed
Reduktion i antallet af uheld	Kun i kryds kan der forventes en marginal reduktion i antallet af uheld
Effekt på fremkommelighed	Cyklister på strækningen skal føle, at de gives god fremkommelighed

Effekter

1. Cykeltrafikken er steget med 15 % målt som et gennemsnit af 2 snittællinger på strækningerne.
2. Biltrafikken er steget med 4 %. Ændringen er mindre end den generelle vækst i biltrafikken i samme periode.
3. Cyklisternes tryghed er ikke målt. Udvidelsen af flere af cykelstiernes bredde og nedsættelse af bilernes hastighed med 9 % betyder normalt en større tryghed og bedre fremkommelighed for cyklisterne.

Konklusion

Der er sket en pæn stigning i cykeltrafikken. Samtidig er biltrafikken kun steget ganske lidt og mindre end den generelle stigning i biltrafik.

Den oplevede tryghed er sandsynligvis forbedret i kraft af nedsatte hastigheder for bilerne. Fremkommeligheden for cyklister er forbedret i kraft af den forøgede stibredde.

 

Fotos: Odense Kommune og Google